Indlæser...

Hotspot


Matilde Walter Clark vinder Politikens Litteraturpris 2023 for: "Det blinde øje"

Fagbogen, som detaljeret skildrer den danske minkproduktions mørke sider, har igen fået stor anerkendelse for sin dybdegående journalistik: Blot én måned efter Mathilde Walter Clark modtog Weekendavisens Litteraturpris, tildeles hun Politikens Litteraturpris. 

  1. DET BLINDE ØJE
    279,95 DKK

 

Mathilde Walter Clark har ikke blot skrevet en kritisk bog, men også skabt et væsentligt bidrag til den offentlige debat om dyrevelfærd og miljøspørgsmål i Danmark. Hendes evne til at kombinere dybdegående undersøgelser med en engagerende fortælleform har resoneret med både kritikere og læsere og gjort bogen til et must-read for alle samfundsinteresserede danskere.


Om "Det blinde øje"

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.


Vinderen af De Gyldne Laurbær 2023 er Kim Blæsbjerg for "De bedste familier"

Boghandlernes bogpris De Gyldne Laurbær 2023 går til den danske forfatter Kim Blæsbjerg for romanen 'De bedste familier'.

Prisen De Gyldne Laurbær bliver årligt uddelt på baggrund af en afstemning, hvor alle landets boghandlere og deres medarbejdere kan deltage.

  1. DE BEDSTE FAMILIER
    229,95 DKK

 

Kim Blæsbjergs roman er inspireret af historien om fabrikken Cheminova, der i 1953 flyttede produktionen til Harboøre Tange ved Lemvig.

Omkring halvdelen af stemmerne ved dette års afstemning gik til vinderen.


Om "De bedste familier"

I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Lemvig, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på et nyt liv i den søvnige vestjyske by. For Niels og Margrethe og resten af de lokale arbejdere bliver fabrikken redningen fra en slidsom og forarmet tilværelse, og i det hele taget mærker byen hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Prisen er høj – arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet, så fiskene bliver uspiselige, og havbunden dør. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen. 

De bedste familier er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke vil underkaste sig rollen som dem, der bare følger med. Og om hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af. En stor fortælling, der med episk vingefang, detaljerigdom og menneskelig indsigt kaster lys over en af de danmarkshistorier, der bare har ventet på at blive fortalt.


De nominerede til Politikens Litteraturpris 2023

Otte bøger er indstillet til Politikens Litteraturpris 2023. Det er Politikens læsere, der afgør, hvilken af de otte titler, der løber af med prisen, der uddeles i d. 6. marts.

De nominerede er:


Vinderen af Weekendavisens Litteraturpris 2024 er Matilde Walter Clark for: "Det blinde øje"

Mathilde Walter Clark modtager prisen for bogen 'Det blinde øje', som fortæller historien om forløbet, der førte frem til nedlukningen af minkerhvervet i Danmark.

  1. DET BLINDE ØJE
    279,95 DKK

 

"Minkene får oprejsning og kommer til ære og værdighed i hendes bog. For journalister går det værre. Det blinde øje er strid mediekritik, en satirisk fortælling om en samling flokdyr, der løber i samme retning og skriver overskrifter som 'De græder i Jylland' eller 'Minkavlere er lige så hårdt ramt som voldsofre', mens vi stod i døde dyr til knæene," lyder det i avisens vinderinterview med forfatteren.


Om "Det blinde øje"

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.


Vinderne af Guldbrikken 2023

Guldbrikken er en dansk, uafhængig brætspilspris, der uddeles årligt af en jury. Der kåres en vinder indenfor flere kategorier og dette års vindere er:

  • Vinderen af Juryens Specialpris 2023: Heltene fra Avadore - "Rollespil omkring et bord undergår en kæmpe renæssance disse år, og med børne-rollespillet ‘Heltene fra Avadore’ er der landet et spil, som er den nærmest perfekte introduktion til fænomenet. Spillet er nemlig en blanding mellem højtlæsning og rollespil, hvilket betyder, at man som Fortælleren styrer oplevelsen ved at læse højt, spille alle indbyggerne i landet Avadore og hjælpe spillerne med at bruge deres evner og føre deres planer ud i livet."
  • Vinderen af Årets Børnespil 2023: Gå på planken - "På genial vis bygges et piratskib ud af spillets æske, og ved hjælp af små pap-planker går spillernes pirat-elefanter mere eller mindre planken ud. Første elefant i vandet taber spillet, hvor det hele tiden handler om, hvor meget du tør satse før ens planke enten bliver for usikker at gå på eller elefanten er kommet langt ude på den. Sublimt tænkt og veldesignet børnespil, der samtidig er en fest at kigge på."
  • Vinderen af Årets Voksenspil 2023: Heat Nordic - "Benzindampe og cool 60´er vibes oser ud af dette dansk-designede racerspil, der accelererer hele sin genre til nye hastigheder ved bare at føles helt rigtigt. Fordi selvom man kun spiller kort ned og racer rundt på fire vidt forskellige baner, så føles det bare godt, spændende og taktisk."
  • Vinderen af Årets Selskabsspil 2023: Hard to get - "Er pandekager mere Bamse end Kylling? Er H. C. Andersen mere lussing end high-five? Og er Kina mere Interflora end markblomster? Således opremset lyder spørgsmålene fra det ‘Hard to Get’ vanvittige, men netop i den rablende galskab gemmer genialiteten sig. Fordi alt handler om, hvilke følelsesmæssige kategorier vi putter vidt forskellige ord i – og med den motor skaber ’Hard to Get’ et fantastisk samvær fyldt med smil og snak, fordi det sætter spillernes verdensbilleder i spil på skøre måder."
  • Vinderen af Årets Familiespil 2023: SETUP - "Med danske ‘SETUP’ har klassikeren ‘Sequence’ endelig fået en værdig modstander i en lydefri kombination mellem det kendte og nye, det udfordrende og det drillende og en kontant foranderlig spilleplade, hvor kunnen i sidste ende slår heldet."

De nominerede til DR Romanprisen 2024

Hvert år kårer DR sammen med lyttere og læsere fra hele landet årets mest interessante danske roman. DR vælger i samråd med repræsentanter fra landets biblioteker de seks kandidater blandt årets danske romaner og tester dem på læsere i hele landet. Nedenfor kan du se de 6 nominerede til DR Romanprisen i 2024.


Benjamin Koppel vinder MARTHA-Prisen 2023

Danskerne kårer forfatter, saxofonist og komponist Benjamin Koppel som vinder af MARTHA-prisen 2023 for debutromanen Annas sang.

  1. ANNAS SANG
    249,95 DKK

 

Om "Annas sang"

Hannah vokser op i den jødiske familie Koppelman i 1930'ernes København. Anden verdenskrig nærmer sig, men i lejligheden på Fiolstræde summer det stadig af liv og musik. Hannah er en talentfuld pianist og drømmer om at leve af musikken lige som hendes fire ældre brødre. Fire brødre, som altid går deres egne veje, både når det kommer til musikken og kærligheden: En efter en forelsker de sig i kvinder uden for det jødiske miljø og trodser forældrenes planer om arrangerede jødiske ægteskaber. Nu er der kun Hannah tilbage til at redde slægtens navn og ære, og selvom hun elsker den unge modstandsmand Aksel, bliver hun efter krigen gift med Francois, sønnen i en velanset fransk-jødisk familie. I Paris venter et koldt ægteskab, og kun brevene fra Aksel og klaveret, som Anna - for sådan hedder hun i Paris - har købt mod sin mands vilje, er en trøst i den verden, hun nu lever i.

ANNAS SANG er et både dramatisk og humørfyldt portræt af en kvinde, som for familiens ære må opgive alt. En roman om ensomhed og knuste drømme - men også om håb og kærlighed; den hemmelige kærlighed til Aksel og den evige kærlighed til musikken.

ANNAS SANG er Benjamin Koppels første fiktionsudgivelse. 


Vinderne af Jyllands-Postens Litteraturpriser 2023

Nedenunder finder du vinderne af Jyllands-Postens Litteraturpriser 2023.

  1. DE BEDSTE FAMILIER
    229,95 DKK

 

Om "De bedste familier" - Årets skønlitterære værk

I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Lemvig, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på et nyt liv i den søvnige vestjyske by. For Niels og Margrethe og resten af de lokale arbejdere bliver fabrikken redningen fra en slidsom og forarmet tilværelse, og i det hele taget mærker byen hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Prisen er høj – arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet, så fiskene bliver uspiselige, og havbunden dør. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen. 

De bedste familier er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke vil underkaste sig rollen som dem, der bare følger med. Og om hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af. En stor fortælling, der med episk vingefang, detaljerigdom og menneskelig indsigt kaster lys over en af de danmarkshistorier, der bare har ventet på at blive fortalt.

Juryens ord

Bogen er en fremragende fortælling om tavshedskultur, forurening og klasse- og kønskamp, som tusindvis af læsere kan spejle sig i. 'De bedste familier' beskriver et stykke fortiet danmarkshistorie om Cheminovas mange giftudledninger og er brændende aktuel i sin skildring af kemikalier, kapitalisme og kønskamp. Det er en roman, der både stiller skarpt på omkostningerne ved overgangen fra efterkrigstid til velfærdssamfund og på en gryende køns- og klassekamp i lyset af den største miljøskandale i vores historie. 

  1. EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE
    349,95 DKK

 

Om "En forudsigelig forbrydelse" - Årets faglitterære værk

Journalist Line Vaaben og retsmediciner Asser Hedegård Thomsen kortlægger kvindedrab i Danmark med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens ph.d.-afhandling om drab i Danmark og interviews med alle førende eksperter på området i Danmark og udlandet. Gribende, grundigt og velresearchet.

Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. En stærk, vedkommende og uafrystelig bog.

Juryens ord

'En forudsigelig forbrydelse' af journalist Line Vaaben og retsmediciner Asser Hedegård Thomsen er en rystende og grundig kortlægning af kvindedrab i Danmark. Med udgangspunkt i Asser Hedegård Thomsens ph.d-afhandling om kvindedrab i Danmark samt interview med de førende internationale og danske eksperter indvier Line Vaaben os i den grumme sandhed om de alt for mange drab på kvinder, der med en vis sandsynlighed vil kunne forudsiges og måske dermed også forebygges. Undervejs udfoldes også syv kvinders livshistorie og fatale skæbne, samt et udblik til kvinders formålsløse død pga. partnerdrab over hele verden. 


Jon Fosse vinder Nobelprisen i Litteratur

Katolikken, dramatikeren og forfatteren Jon Fosse modtager dette års nobelpris i litteratur for sit forfatterskab, der kredser om kristendommen og døden.


Om Jon Fosses forfatterskab

Jon Fosse har et stort prisbelønnet forfatterskab bag sig og er oversat til mange sprog.

I 2015 fik han Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

I Septologien, har Jon Fosse vist, hvordan hans helt særlige fortælleteknik og sproglige fortætninger formår at nærme sig det metafysiske.

Hans seneste roman Hvidhed er på samme måde et skrift, der går hinsides den gængse erfaringsverden og åbner for en litteratur, der hensætter læseren i en slags meditativ og musikalsk trance.


Keld Conradsen vinder DR Romanprisen 2023

Stort tillykke til Keld Conradsen, som har modtaget DR Romanprisen 2023 for sin roman ’Byen og havet’. Det er en anerkendelse, der kommer efter romanen har erobret mange læserhjerter i landets DR Romanklubber med sin gådefulde fortælling om venskab, akademiske skandaler, familietragedier og jordens geologiske mysterier.

DR Romanprisen er en dansk litteraturpris, der årligt uddeles til en bog, der begejstrer læsere, og den er derfor særlig unik, fordi det er bibliotekernes mange romanlæseklubber, der afgør, hvilken bog der vinder.

  1. BYEN OG HAVET
    249,95 DKK

 

Om "Byen og havet"

En genial studerende finder i 1960’erne afgørende bevis for den nye og revolutionerende teori om kontinenternes drift. Men det geologiske miljø er ikke klar til teorien og støder hende fra sig, og hun tager sit liv.  
Hvorfor forsvandt hun i stedet for at blive berømt? Hvad var det, hun opdagede i moleret på Fur, og hvad var der i den kasse, hun efterlod sig? Hvorfor sejlede hendes søn tyve år senere ud af havnen for aldrig at vise sig igen, og hvorfor tager hendes søster mange år senere kontakt til det eneste menneske, der har en chance for at rede trådene ud?  

Byen og havet er en roman om relationer og sammenhænge på tværs af årtier og om den geologiske videnskabs store erkendelser. 


Benjamin Koppel vinder Læsernes Bogpris 2023 for "Annas sang"

Stort tillykke til Benjamin Koppel, som har taget læserne med storm i sin vellykkede slægtssaga, der sætter musikalitet og nedarvede traditioner ind i en historisk sammenhæng.

Danmarks Biblioteksforening uddeler sammen med de danske folkebiblioteker, Ordkraft og Litteratursiden “Læsernes bogpris”. Hvem der skal modtage prisen afgøres suverænt af den størst tænkelige ekspertgruppe, nemlig landets læsere.

  1. ANNAS SANG
    249,95 DKK

 

Om "Annas Sang"

1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde. Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?

ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed. Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.


To danske værker nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2023

Nordisk Råds litteraturpris er siden 1962 blevet uddelt til et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller en essaysamling, som opfylder høje litterære og kunstneriske krav.

I år er Niels Franks beretning: "Fanden tage dig" og Kirsten Hammanns roman: "Georg-komplekset" blandt de nominerede værker.

Vinderen af Nordisk Råds litteraturpris 2023 offentliggøres den 31. oktober i Oslo.

  1. FANDEN TAGE DIG
    299,95 DKK
  2. GEORG-KOMPLEKSET
    249,95 DKK

Om "Fanden tage dig"

Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster. Knap tre måneder tidligere har hun forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på. Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.

FANDEN TAGE DIG er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er så forbandet forudsigeligt.

 

Om "Georg-komplekset"

Georg er færdig, slut.  Engang var han en succesrig forfatter, som solgte bøger i massevis, og både læserne og anmelderne elskede ham. Nu er han bare en midaldrende mand i skrivekrise. Men det er ikke engang det værste. Det værste er, at hans kone er begyndt at skrive en roman, og den er blevet antaget på et stort forlag, og de garanterer, at den bliver en kæmpe bestseller. Georg går i panik, og i sin desperation beslutter han sig for: 1. at sabotere sin kones bog 2. at skrive en bestseller før sin kone, om han så skal plagiere sig til det.

GEORG-KOMPLEKSET er en rablende, paranoid og pinligt ærlig kriseroman om, hvor langt man vil gå for succes. Et blodigt ægteskabsdrama med voodoo, mord og djævelskab – og alle de grimme følelser, som kan være lige så svære at rejse sig fra som en behagelig lænestol.

Du har tilføjet til din indkøbskurv.