{"product_id":"total-fodbold","title":"TOTAL FODBOLD","description":"\u003cp\u003eFrank Arnesen er et af de største navne i dansk fodboldhistorie. Han debuterede for Fremad Amager som 17-årig og blev to år efter solgt til Ajax Amsterdam, hvor han vandt flere mesterskaber, blev udnævnt til anfører og i 1979 kåret til årets spiller i hollandsk fodbold. Karrieren fortsatte i spanske Valencia og belgiske Anderlecht, inden han vendte tilbage til Holland, og i det, der skulle blive hans sidste sæson som professionel fodboldspiller, vandt han noget så sjældent som \u003cem\u003eThe Treble\u003c\/em\u003e med PSV Eindhoven i 1988 – det hollandske mesterskab, pokalturneringen og Europa Cuppen for mesterhold.\u003c\/p\u003e\r\n\r\n\u003cp\u003eMed sit gavtyvesmil, tempofyldte spil og besnærende teknik var Frank Arnesen tillige en markant skikkelse på det danske landshold, der henrykkede stort ved EM 1984 i Frankrig og VM 1986 i Mexico. Han sang for på både \u003cem\u003eRe-Sepp-Ten \u003c\/em\u003emed Dodo Gad og \u003cem\u003eEn for alle \u003c\/em\u003emed Rocazino, der begge regnes blandt de mest populære danske fodboldsange.\u003c\/p\u003e\r\n\r\n\u003cp\u003eI selvbiografien \u003cem\u003eTotal fodbold \u003c\/em\u003efortæller Frank Arnesen med egne ord om sin professionelle karriere og den efterfølgende tilværelse som en af de mest eftertragtede topchefer i international fodbold. Som sportsdirektør i PSV Eindhoven var han med til at købe og sælge spillere som Ronaldo, van Nistelrooy, Jaap Stam og Arjen Robben, og i tæt samarbejde med Roman Abramovich var han med til at gøre London-klubben Chelsea til en magtfaktor i europæisk fodbold. \u003c\/p\u003e\r\n\r\n\u003cp\u003eI første del af bogen er vi med hele vejen fra flippertiden på Christianshavn, hvor han røg hash med vennerne, til de hårde Ajax-år, hvor han drømte om at blive Europas bedste fodboldspiller. Fra triumferne på landsholdet, forholdet til Johan Cruyff og venskabet med Søren Lerby til den forårsdag i 1988, hvor en skade ødelagde karrieren, og han i en alder af blot 31 år skulle begynde et nyt liv.\u003c\/p\u003e\r\n\r\n\u003cp\u003eI anden halvdel af bogen fortæller Arnesen blandt andet om det kontroversielle skifte fra Tottenham Hotspur til Chelsea i 2005, hvor han blev kåret som den bedste sportsdirektør i verden. Om forholdet til legendariske trænere som Bobby Robson, José Mourinho og Carlo Ancelotti, om stress, skuffelser og interne magtkampe i nogle af Europas største klubber, og om livet som bestyrelsesmedlem i PSV Eindhoven, hvor han i dag er med til at præge udviklingen for både herrer, kvinder og klubbens yngre spillere.\u003c\/p\u003e\r\n\r\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eTotal fodbold\u003c\/em\u003e tegner et portræt af en mand, der er besat af fodbold, og giver os et sjældent indblik i de seneste 50 års absolutte topfodbold. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Tonny Vorm.\u003c\/p\u003e","brand":"4851 Grenå Boghandel Dbk","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":57358638416204,"sku":"9788702439106","price":299.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0918\/0043\/7068\/files\/9788702439106.jpg?v=1776920087","url":"https:\/\/dinboghandel.dk\/products\/total-fodbold","provider":"Din Boghandel","version":"1.0","type":"link"}