UDTOG III

Kunstvejviser Vind tager os for tredje og sidste gang med over stok og sten gennem rejseessayet UDTOG III. Denne gang – ud af det grå – gennem et entropiskt Jylland i januar.

Igennem det meste af et år har jeg overvejet, hvor jeg skulle tage hen for at skrive sidste del i min Udtogstrilogi. Hvad med en togrejse rundt for at genbesøge jyske museer? Er det en god ide? Jylland? I januar i pisseregnvejr? Industrilandbrug, kulturhuse og indkøbscentre. Gå igennem lave gågader belagt med betonfliser eller kinesisk granit omgivet af de samme butikskæder og hen til kunstmuseet med alt det sædvanlige umådelige mådehold? Men noget i mig insisterer. “Hold fast i din oprindelige ide, ta’ sgu da bare til Jylland.”

Resultat af den beslutning er rejseessayet UDTOG III på godt 160 sider. Billedkunstner Christian Vind starter i Ribe og ender i Skagen. Bogen afsluttes med en fokuseret billedkonfrontation på en række sjællandske museer for at kunstkriminologens spor, der afføder atter et spor og atter et spor, kan samles i ét sedimenteret punkt.

Bogen indledes med digteren H.P. Holsts ord ”For hvert et tab igen erstatning findes; hvad udad tabtes, det skal indad vindes.”. Ord der ganske ofte er blevet lagt i munden på det jyske overdrevs betvinger Enrico Mylius Dalgas, som var den ledende figur i tilplantningen af de jyske heder (Hedeselskabet). Efter sigende skulle Dalgas ikke selv have gjort noget for at afsløre forvekslingen med Holst, da ordene svarede glimrende til hans egne bestræbelser og selvmytologi.

Den slags jyske forvekslingskomedier er bogen fuld af; er der lort i Manzonis dåse?, hvem er ophavet til Tollundmandens tå?, og hvad er det egentlig med det ARoS rugbrød? Men det er ikke spøg og skæmt det hele. Gennem sin egen associationsvandalisme lægger Christian Vind sine overbevisende snit ned igennem den danske kunsthistorie, godt suppleret op med hverdagsgenstande og glimt samt arkæologiske spring i tid og rum.

Den indre rejse og de fantasifulde kombinatorikker er med andre ord af ligeså stor betydning som den ydre. Måske fordi oplevelsesøkonomien (forvekslingskomedien) på danske museer er af en så kedsommelige karakter, totalt afkoblet de enkelte samlingers iboende kvaliteter og idéer, at blikket må søge andre ting. Heldigvis kan Christian Vind finde spor i både kunsthistorie, skjulte lag i malerier, ordspil på kontorer og skilte i forfald, så selv de mest forhutlede toprocentsbesparedeprovinsmuseer får lidt kulør