Védís, en ung, enlig mor, mister pludseligt sin far, og Aprilsolskinskulde følger hende gennem sorgen; den beskriver kærligheden, der kommer næsten lige så uventet som tabet af faren, og den begyndende rejse ind i et mentalt forvrænget univers – alt sammen i ét evighedsøjeblik. Elísabet Jökulsdóttir giver Reykjavik og byens indbyggere et særligt skær gennem sin originale og særprægede stil, som i Aprilsolskinskulde er glasklar og dyb, præget af lyrisk frihed og bevægelighed. Hun forstår at give husene liv og ånde, som var de et levende landskab; selv mellemrummene imellem dem får liv.
