Menneskearten er et evolutionært mirakel. De evner og færdigheder, vi besidder, har skabt det liv på jorden, vi kender til i dag. Men selv mirakler kan være fejlbehæftede, og mennesket har også store brister – både fysisk og mentalt. Netop denne kontrast mellem vores færdigheder og fejl er essensen af, hvad det vil sige at være menneske. Og menneskets historie har udspillet sig i balancen mellem dem.
Vores anatomi, genetik, biokemi og psykologi har sat sine spor i menneskehedens historie. Endemiske sygdomme førte til den politiske forening af England og Skotland, dronning Victoria 2.s nedarvede blødersygdom var medskyldig i den russiske kongefamilies fald og skørbug gav anledning til mafiaens udbredelse. Vores hjerner er langtfra fuldstændig rationelle tænkemaskiner, men er derimod fulde af kognitive funktionsfejl og mangler, ja selv Columbus’ opdagelse af Amerika var influeret af en sådan biologisk fejlprogrammering.
I Mennesket fortæller Lewis Dartnell, hvordan den menneskelige biologi har været med til at forme samfund, ændre økonomiske systemer og haft indflydelse på de krige og konflikter, vi har ført mod hinanden over hele kloden – og han viser, hvordan den menneskelige biologi stadig vil udfordre og definere vores fremtid.
