Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori.
'At være tanken tro' er en idéhistorisk fremstilling af den europæiske filosofis forhold til myte og religion fra Antikken til i dag. Den hviler på en humanistisk grundanskuelse, hvorfor indfaldsvinklen er tænkningens forhold til religion snarere end religionens forhold til tænkningen. Bogens anliggende er at præsentere filosofiske opfattelser af religion i form af tro, fortælling og praksis. Som sådan står den i modsætning til den traditionelle religionsfilosofis undersøgelse af religiøse udsagns gyldighedskriterier.
Bogen kan anvendes som ledsager til et udvalg af filosofiske tekster, fra Anselm til Agamben.
