DANSKE UBÅDE 1909-1943
DANSKE UBÅDE 1909-1943
PRODUKTSPECIFIKATION
PRODUKTSPECIFIKATION
Varenummer: 9788743618690
På lager i webshoppen
Den danske flåde fik sin første undervandsbåd i 1909. Ubåden, som passende fik navnet Dykkeren, lagde grunden til et dansk ubådsvåben, der frem til 2004 var en vigtig del af forsvaret af Danmark. I løbet af de 32 år fra 1909 til 1943 anskaffede Søværnet i alt 21 ubåde. Selv om grundprincipperne forblev uforandrede, skete der en stor teknologisk udvikling fra Dykkeren i 1909 til Havhesten, der indgik i flådens tal i september 1942. Skridt for skridt blev bådenes våben, fart, rækkevidde og evne til at modstå fjendtlige angreb forbedret. Ubådene ville således have spillet en central rolle, hvis Søværnet havde fået ordre til at kæmpe, da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940. Ordren kom dog aldrig, og i stedet blev samtlige ubåde sænket den 29. august 1943. Denne bog beskriver den teknologiske udvikling og fortæller om ubådens rolle i forsvaret af Danmark samt om vilkårene for de mænd, der bemandede ubådene. Teksten er krydret med faktabokse, hvor de tekniske aspekter af ubådenes teknologi forklares for de læsere, som ikke selv har gjort tjeneste under vandet. Danske Ubåde 1909-1943 – En illustreret historie er baseret på en omfattende mængde primære kilder fra Rigsarkivet og Nationalmuseet og er illustreret med over 260 fotografier, tegninger og kort, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort. Søren Nørby er Danmarks førende ubådsekspert og har udgivet en række bøger og artikler om det danske ubådsvåben. Han er ansat ved Forsvarsakademiet og har siden 2018 varetaget opgaven som Søværnets historiske konsulent.
Produkter du måske også synes om..