Nattens åndedrag rammer mig. Ikke som det forårsfriske pust af liv og klarhed, men som et klæbrigt, livsopgivende støn fra rygerlungernes sidste hiv. Det er en af de nætter, hvor kun mørket lever.
De døde danser ikke er historien om den desillusionerede privatdetektiv Johnny Moonrock. I nogle hæsblæsende og skæbnesvangre døgn banker fortiden på døren, mens ondskaben danser til tonerne af tabte drømme og knuste hjerter.
