De kalder mig ulven er en fortælling om at vokse op med en viden om, at de gode kort er blevet fordelt skævt. Hovedpersonens forældre har hele deres liv arbejdet hårdere end deres helbred har kunnet klare. Alligevel er det eneste de efterlader, minder og nogle familiehistorier, fra farens opvækst i Pakistan, fra morens familie i Finmarken og fra deres fælles liv i Oslo.
Nu er hjemmet opløst, og faren vil forlade Norge for at blive gammel i sit hjemland. Tilbage står hovedpersonen, sønnen, med en umættelig sult efter at eje og have det, alle andre har så meget mere af.
