Dengang jeg var barn, boltrede jeg mig i det blå hav og legede med en masse børn langs en støvet jordvej. Min mor havde taget mig til Afrika, hvor det var muligt at bytte en kylling for fem 9V-batterier. Selvom jeg glemte min far, og borgerkrigen hærgede i min baghave, har jeg aldrig været lykkeligere. De forførende dufte, de milde vinde og de lune nætter tvang mig altid til at blive i nuet.
I dag er jeg arbejdsnarkoman og aldrig tilfreds med min egen indsats. Jeg føler ikke, at jeg har nogen familie eller venner. Jeg er ofte fraværende og aner ikke, hvad der gør mig lykkelig. Jeg er alenemor og eneforsørger, og jeg styres af stress, angst og depression. Jeg ville så gerne vende tilbage til tiden, hvor jeg løb barfodet langs den støvede jordvej, men præmissen ændres, når ensomheden indtræffer, og når ligegyldighed og forråelse bliver en nødvendighed for at overleve…
