En kvinde ankommer til Firenze, hvor alt er fremmed og overvældende. Tegltagene, kirketårnene, alle de forelskede par. Manden, hun har mødt. Hun tænker, at hun selv kommer fra en meget lille verden, hun har meget at lære, at han kan være den, som kan tø den bundfrosne jord inden i hende. Det her er historien om de to, om deres kroppe og tanker. Om hendes greb om ham og hans stærkere greb om hende. Djævlegrebet.
Lina Wolff har med Djævlegrebet skrevet endnu en vidundeligt litterær og psykologisk roman. Fortællingen om den indbyggede mekanisme mellem to mennesker i et voldeligt forhold står lysende klart og følelsesmæssigt kompliceret på en og samme tid.
”Hun kan se hadet i hans blik. Foragten for det verdensvante i hende, hvis hun skal være hans kvinde, må hun begrænse sig. Det vil hun også gerne. Hun tænker, det er underligt, at en, der er så overlegen i et forhold, alligevel kan nære så stort et had til den underlegne.”
