Per Gammelgaards 15 fortællinger i Djævelens legeplads minder i udgangspunktet om en traditionel novellesamling, hvor hovedpersonen befinder sig i en krise eller står overfor et eksistentielt valg, men med et sorthumoristisk og djævelsk tvist får fortællingerne deres helt egen form. Det er gakket, men slet ikke så ualvorligt, som det umiddelbart kan lyde. En lang række problemstillinger – små som store - tages under kærlig behandling, udsat for Gammelgaards sprudlende og uforudsigelige fortælleglæde.
