Kvindelige sexarbejdere var, og er stadig, en overset gruppe i drabsstatistikkerne. Gerningsmændene kunne slippe afsted med drabene, fordi ingen, heller ikke politiet eller pressen, interesserede sig særligt for disse kvinder. 'Døde kvinder sladrer ikke' sætter fokus på denne glemte gruppe af kvinder.
Bogen sætter fokus på drabene på fire kvindelige sexarbejdere på Vesterbro i København i 1980'erne. Tre ud af fire er 'kolde', men hensigten er ikke opklaring af sagerne. Derimod handler det om at beskrive disse kvindelige ofres liv frem til drabstidspunktet, om at beskrive dem som kvinder med liv og drømme, før de endte som stofbrugere og sexarbejdere og til sidst slået ihjel. De bliver givet en stemme og dermed det sidste ord.
Selvom bogen starter i Danmark, slutter den i USA med drabene på unge sexarbejdere i Gilgo Beach, som heller ikke blev efterforsket seriøst, da kvinderne forsvandt. Sagerne er endnu et eksempel på datidens generelle syn på sexarbejdere, men også hvordan der heller ikke er tale om en fjern fortid. I disse sager har nye DNA-metoder imidlertid givet et gennembrud i opklaringen, som det også skete i den danske drabssag om Hanne With, hvor morderens DNA til sidst afslørede ham.
Så måske sladrer døde kvinder alligevel.
