Anders Bodelsen (f. 1937) etablerede sig i løbet af 1960’erne som en af sin tids væsentligste forfattere. Med sin første novellesamling, Drivhuset, 1965, tog han hul på en kunstnerisk bearbejdelse af det stof, som sidenhen kom til at præge forfatterskabet: barndommen under 2. Verdenskrig, og voksenlivet i den spirende velfærdsstat.
I Drivhuset præsenteres vi for en prosa, der har væksthuset som symbol, lige fra titelnovellens fremstilling af en opvækst under beskyttede vilkår til den afsluttende novelles indkredsning af velfærdsstaten som et socialt væksthus.
I en række noveller, som sidenhen har fået klassikerstatus, kredses der med lige dele spænding og humor om tilværelsens paradoksale dobbelthed: Krigens fred i »Forventningen«. Det privilegerede velfærdsmenneskes isolation i »Signalet«. Den materielle overflods meningsløshed i »Julestue«.
Drivhuset udgives her for første gang i en tekstkritisk udgave med forklarende noter og et efterskrift, der placerer Anders Bodelsen som pioner inden for en international tværæstetisk nyrealisme og som en af dansk litteraturs første velfærdsrealister. Novellesamlingen udkommer i en form, der er tro mod den oprindelige førsteudgave, men suppleret af to noveller, som forfatteren medtog i andenudgaven.
