Kants kritiske skrift om åndeseere fra 1766 er rettet mod hans samtids metafysiske charlateneri og bruger Emanuel Swedenborgs påstande om sine åndelige visioner som centralt eksempel. Det er en kynisk og latterliggørende kritik såvel af Leibniz’ fejlbehæftede epistemologi som af Swedenborgs metafysik, der spillede en afgørende rolle for Kants hovedværker.
Teksten er let tilgængelig og ret humoristisk flere steder. Og dens emner er stadig relevante i dag med fake news og andet, da Kant i skriftet bl.a. skriver om måder at genkende viden på, og hvordan man forholder sig til ekstraordinære påstande om ånder og deslige.
