Med imponerende visuel hukommelse beretter Misse Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring.
Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur.
Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen.
