Når Lohmann bringer os gennem sit liv med troen som prisme, er det i samtale med bl.a. Johnny Cash, Bob Dylan, Jesus, Paulus og Augustin.
I barndomshjemmet i parcelhuset i Smørumnedre gik man som det naturligste i kirke til jul, ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Men allerede den unge Jesper længtes efter mere. Det første konkrete minde om, at kristendommen kunne mere end at være tradition, var efter begravelsen ved farens alt for tidlige død. Moren citerede en salme, der indeholdt påskens budskab, og det virkede forløsende ikke at stå alene med sorgen, men at føle i krop og sjæl, at andre havde gennemlevet det samme.
Jesper Lohmann skriver med en rå ærlighed, en kærlig afklarethed og en følsom livsappetit. Det er en tur gennem mørket og en taknemmelighed for lyset.
