Bogen begynder i 2003, hvor forfatteren finder hvalpen, der bliver hans tro følgesvend gennem de næste 13 år. Han giver den navnet Ubac, der er det franske ord for skyggesiden i en dal i Alperne. Når den erfarne skiløber suser ned ad løjperne, er hvalpen med i hans rygsæk. Efter nogle år bliver det ubrydelige venskab sat på en prøve, da forfatteren får en kæreste. Den indtil da velopdragne Ubac begynder at bide klatrereb i stykker og skide foran døren til soveværelset. Da Ubac dør, rammes forfatteren af en enorm sorg og ender med at skrive denne poetiske bog om sin sorg, der minder om at miste et familiemedlem. Bogen er samtidig en hyldest til den livsglæde, de har oplevet sammen.
