Ualmindelig velfortalt beretning fra romertiden om samtidens syn på Jesus.
I Rom modtager Tiberius, der var kejser fra 14 f. Kr. – 37 e. Kr., en dag et brev fra kommandanten i Capernæum ved Geneserath sø. Han beretter om uforklarlige hændelser, som befolkningen er optaget af, en healer som udfører bemærkelssesværdige handlinger, bl.a. har han netop helbredt kejseren gode ven, som led af en grim sygdom.
Kejseren, som selv lider af en alvorlig øjensygdom, bliver af gode grunde interesseret i, hvad der sker i Palæstina, og han sender skuespilforfatteren Publius Naso af sted. Også dennes hustru Clodia, der er i familile med digteren Ovid, drager af sted, men hun skal berette hjem til kejserens adoptivsøn, Caligula. Og så tager begivenhederne ellers fart.
Her er magtspil, overfald, intriger, forsøg på giftmord, alt imens man kommer tættere og tættere på den mærkelige mand, hans gerninger og stærke greb om en stor del af befolkningen. Også de sidste dramatiske døgn med korsfæstelsen og opstandelsen er med.
