På et skriveophold i Warszawa rejser fortælleren gennem et univers af hvide ting, som samtidig bliver en rejse gennem sorgen over en tabt søster. Byens og naturens hvidhed – sneen, saltet, månen, en hvid fugl – åbner døren til en privat sorg, der forbindes med hvide svøb, klæder og modermælk. Listen over hvide ting bliver en central del af sorg- og mindearbejdet i denne lille poetiske perle om tomrummet efter en ukendt søster.
