Strindberg skrev Inferno på fransk i løbet af syv uger i 1897 på grundlag af de dagbogsoptegnelser hand havde ført gennem tre år. Inferno er beretningen om nogle år "i helvede", hvor Strindberg gennemgår en dyb sjælelig krise og hvor hans liv er som et laboratorium.
Skuepladsen er Paris. Strindberg har forladt kone og barn med en følelse af at have brændt alle broer, samtidig med at han føler lede ved bohemelivet og overvejer "at vende poesien ryggen". Han kaster sig ud i naturvidenskabelige studier og eksperimenter og er besat af tanken om at fremstille guld.
Hvor Strindberg tidligere betragtede sig som frontkæmper for det moderne, er Inferno præget af en vending indad, af introspektiv fordybelse og religiøs søgen. Hans sind er åbent for alt det der sker omkring ham; han eksperimenterer, fortolker, ser tegn alle vegne og skriver i en impressionistisk stil som foregriber den moderne autofiktion.
