Kan man forsone sig med at blive forladt? Hvor skal man vende sig hen, når en mor tager sit eget liv? Hvordan erkender man det, som måske ikke kan erkendes? Og hvad laver vi i naturen, når naturen ikke kan forstå os?
Jeg vil vågne til verden griber ud efter den døde, efter verden og efter en forsonende forståelse af barndommen og døden. Sorg og frihedslængsel kommer til udtryk som syner, fantasi og åbenbaringer og skånselsløse logiske observationer. Bogen indeholder en samling åbne og følelsesnære digte, som på trods af alt det triste også indeholder en tillid til verden.
