Selv om julen har bragt velsignet bud, kløjes vi af og til i klejnerne og presset for at skabe den perfekte fejring: rolig, landlig og hvid som i 1800-tallet. Højtiden har dog aldrig kun været hyggelig og håbefuld, men også altid lystfyldt, sorgmunter og gakket. Vi propper os med gris og and, savner vores elskede mormor og slår gækken løs til julefrokosten, fortæller uhøjtidelig teolog Kirstine Helboe Johansen fra Aarhus Universitet. Hun løsner det røde bånd om decemberfestens historie, der både handler om barnet i krybben og bålet ved lysfesten. Og om, hvem vi egentlig mener, er familie.
