Kære læser Da jeg, for seks år siden gik i gang med at skrive min slægtsromanserie, var det min plan, at den skulle være i tre dele, og sådan var det også, indtil jeg var godt i gang med at skrive den del, du sidder med i hånden nu. Men så begyndte personerne at ville en anden vej, end jeg havde forudset, og der var bipersoner, der pludselig kom til at spille roller i fortællingen, jeg blev nødt til at tage med. Det er det, der kan ske i den kreative proces. Så nu kommer der altså endnu et bind i min familiekrønike, som kommer til at hedde Mørkest før daggry. Finn Hviid Bredahl
Uddrag af bogen Inden de nåede at sætte sig til bords, rungede en skibssirene ude i mørket. ”Hvad fanden var det, Karl?” ”Det lød som Mechlenburg.” De så begge to på standuret på kommoden. "Det kan sgu da ikke passe. Hun skal da først anløbe om tre kvarter.” ”Vi må hellere se efter.” Karl snuppede sin frakke og fulgte efter Frode, der havde låst døren ud til for-pladsen op og var trådt ud i mørket. ”Jeg tror sgu, det er hende. Hvorfor kommer hun så tidligt?” ”Det må du nok spørge om. Hvis du går derned henter jeg lige en lommelygte og håndsvinget til broklappen.” ”Det må du hellere. Der er et eller andet, der slet ikke stemmer,” svarede Frode og gik ned mod kajanlægget.
