»Noget af det første, Heilmann betroede mig denne nat, var, at han ikke var god til at få tæsk.«
Sådan indledes Jens-Martin Eriksens roman, hvor handlingen er henlagt til en dansk kostskole i slutningen af 1960’erne. Her forsøger to lidt fortabte drenge at navigere i livet og forstå, hvor de vil hen. De dramatiske kulturelle skred i denne periode mærkes som truende påmindelser om noget stort og syndigt ude i verden på denne kristne skole, som besvarer tidsånden med sin egen belejringsmentalitet.
Det er en tid, der er præget af religiøse profeter og politiske profetier, men også en afgrundsdyb frygt for det store uvisse ude i fremtiden for de to drenge. Og på et tidspunkt, en tidlig morgen i den elektriske stilhed, må de gøre op med sig selv, hvad det kræver at leve i sandhed.
Livet i Paradis er den ene drengs erindringer skrevet med ironi og galgenhumor som et skjold mod angsten. Men på et tidspunkt kommer kampen for retfærdigheden også med en pris.
