Månens urt er brudstykker af en sorg over at have mistet en elsket. Den er henvendt til alle, som befinder sig i sorgen – som forfatteren selv skriver på bagsiden af bogen: Bogen her er skrevet til dig, der befinder dig midt i sorgen, og til dig, der står i nærheden af den. Den er ønsket om en trædesten ud af ensomheden og hen til et sted, hvor vi i fællesskab kan tale om erfaringen af at miste og sørge.
Med en bevægende direkthed skildrer Månens urt sorgen som en inderlig erfaring og samtidig som nærværende i den fysiske verden: Sorgen kan spores i omgivelserne som modne bær og liguster, den får syrenen til at forstene med sin årligt tilbagevendende påmindelse om den elskedes selvmord.
