Volker Weidermanns fjerde bog på dansk handler om vel nok den mest kendte tyske forfatter i det 20. århundrede: Thomas Mann og det liv, han genopfandt igen og igen.
Thomas Manns mor, Julia da Silva, voksede op i Brasilien ved Atlanterhavets kyst, indtil hendes mor døde, da hun var syv år gammel, og hun blev flyttet til kolde Tyskland for at bo der med familien. Den kærlighed, hun havde fået til havet i sine formative år, gav hun videre til sin søn, der gennem hele sit liv, et liv med stor litterær succes, med kone og børn og en undertrykt homoseksualitet, der blev udlevet gennem hemmelige møder med unge mænd og i romanen Døden i Venedig, tidlige antidemokratiske synspunkter, som senere blev til et stærkt forsvar for republikken og en stærk antipati mod Hitler, der tvang ham i eksil i Californien, gennem alt det var det evigt blivende hans store kærlighed til havet. Havet, der repræsenterede på en og samme tid frihed, længsel, frygt og mørke, repræsenterede en fatalistisk lyst til at lade sig opløse i uendeligheden og forsvinde.
