Lars Sandbeck udfolder en kristendomsforståelse, der tager afsæt i troen på Guds universelle kærlighed og alle menneskers frelse.
Kærligheden gør os sårbare over for døden. Det, vi mister, når vi dør, er ikke bare vores eget individuelle liv, men de andre. Det er de bærende kærlighedsrelationer, døden river over og tilintetgør.
I lyset af denne fundamentale eksistentielle konflikt presser et metafysisk spørgsmål sig på: Hvilken magt er stærkest – kærligheden eller døden? Er det dødens adskillende og tilintetgørende magt eller kærlighedens forenende og livgivende magt, der i sidste ende sejrer? Eller som spørgsmålet også kan formuleres: Har de døde, vi elsker og savner, det godt, hvor de nu end måtte være? Og er der et gensyn?
I Når kærligheden dømmer. Den kristne tro på alles frelse begrunder og udfolder Lars Sandbeck en kristendomsforståelse, der tager afsæt i troen på Guds universelle kærlighed og alle menneskers frelse.
I et konsekvent opgør med kristendommens dominerende juridisk prægede lære om dommens dobbelte udgang til enten frelse eller fortabelse, argumenterer Sandbeck for, at evangeliet kun giver mening som et glædeligt og forløsende budskab, hvis det ender godt for ubetinget alle mennesker.
