Albert har i 25 år været lærer på det samme gymnasium. Han er egentlig ikke udbrændt, han kan bare ikke længere huske, hvad eleverne hedder. Desuden synes han ikke længere, han kører på den samme vej som skolens øvrige beboere. Hans ledelse tænker mest i kunder og agilitet, og heller ikke eleverne er længere, som de var en gang. Hans unge kolleger overlever hverdagen på speltsalater og iført høreværn og drømmer om at komme ned på fuld tid. Og så er der de truende fyringer …
