Den nyfødte sover - som den største selvfølgelighed - ved hendes nøgne bryst. Barnet er hendes kød og blod. Det er dannet og udvokset af hende. Stødt ud af hendes krop gennem porten, fra én verden til en anden. Afnavlet, undersøgt, gjort i stand. Levende. Velskabt. Over barselsstuen står en regnbue." Dea Trier Mørch var banebrydende for sin tid, fordi hun blandt andet skildrede fødsler og barslen fra kvinders synspunkt. Fra barselsgangen på Rigshospitalet i København møder vi skæbner fra forskellige samfundslag, som kryber ind i hvide hospitalssenge og fletter sig ind i hinanden. Med uddrag fra Vinterbørn, Den indre by, Hvide løgne, Morgengaven og Aftenstjernen.
