“Ligesom min hunds klogskab ofte har forbløffet mig og undertiden igen dens dumhed, således er det også gået med hensyn til menneskeslægten.”
- fra bogen.
Arthur Schopenhauers senværk Parerga & Paralipomena (biværker og tiloversblevet) er en samling tekster, der føjer sig ind i hele Schopenhauers filosofiske system. Værket fra 1851 blev gennembruddet, der gjorde Schopenhauer vidt berømt som pessimismens filosof og som litterær stilist, der klart og insisterende formulerer en dybt original tænkning. De fire bind er skrevet, så de er tilgængelige for enhver og kan læses uafhængigt af hinanden.
Schopenhauer udfolder i nærværende bind en række refleksioner over menneskets væsen i både filosofisk, psykologisk og eksistentielt perspektiv. Undersøgelserne angår blandt andet filosofien og dens metode, det menneskelige intellekts natur, naturfilosofi og naturvidenskab, den menneskelige eksistens’ tomhed, verdens lidelser, selvmordet og bekræftelsen eller benægtelsen af viljen til livet. Centralt står overvejelserne over menneskets væsen som et forhold mellem vilje og intellekt samt etikkens begrundelse i medlidenheden.
