I Lars Skinnebachs nye digtsamling, Patriarken falder, befinder en livsform, måske et menneske, sig i en nærmest uendelig nåletræsplantage og ved ikke, hvordan den er kommet dertil. Med hukommelsestab og uden nogen klar fornemmelse af sig selv må den fortabte livsform orientere sig i plantagen, som virker både fjendtlig og evigt penetrerende.
