”Mælkevejen findes lige her i mit køkken
Og mit afløb er blevet starten på en galakse
som vi slet ikke har styr på endnu
Sådan er der så meget
I det små
For enden af mælkevejen findes ønskeøen
Jeg ved det
for jeg har selv været der
Det har alle glemte børn
Været der
Nogle gange bare i perioder
Til vi blev fundet
Og tabt igen”
Peter Pans børn er en fortælling om at have en far, der kan flyve, og aldrig helt selv at kunne lande. Om ingenmandsland, de glemte børn og papirstynde skygger. Om alt det, vi ikke vil huske. Om ensomhed i mængden, social arv, en mand uden arm. Gule ‘husk at glemme’ Post-it’s. Lyden af knuste flasker og at turde bevæge sig videre forbi dem.
