Når du har læst erindringsbogen fra Henning Nyhuus, er dit glansbillede af livet bag samfundets kulisser måske krakeleret. Når man har viet sit liv til både politi og politik, har det skabt redskaber til forandring. Og når man, som din gamle borgmester, har handlekraft i arvegodset fra en socialdemokratisk opvækst – ja, så nøjes man ikke kun med at synge »Brødre, lad våbnene lyne...«. Den røde tråd (!) i blotlæggelse af magtens strukturer og demokratiets svagheder, er modet til at »fægte med åben pande for hvad, man for alvor tror...«. Derfor vil ikke alle i bogens omfattende persongalleri være glade for at læse om politiske rævestreger. Om svigt af eksempelvis en pædagogmedhjælper, der blev forfulgt af sladder, svigtet af retfærdighed. Samt af Randers Kommune. Da Henning Nyhuus kæmper med ordets sværd, er han overalt i tilværelsen betroet tillidsposter. I både ordensmagt og forsvar, men ikke mindst i de demokratiske samfundsstrukturer. Da kampene her som regel udkæmpes bag lukkede døre, er det en befrielse at læse om den åbenhed, der præger disse afsnit.
Bortset fra »Musen«, der bevarer sin anonymitet bogen igennem, bør partisoldater fra venstre og højre skynde sig hen i Bog og Idé. Hvis det lykkes en radikal at beslutte noget, er der god grund til at læse, hvorvidt man også i Randers Byråd har fornuften på sin side (!) Humor og fortællelyst er ingen mangelvare i erindringsbogen. Når man som Henning har levet et godt og langt arbejdsliv i en tryg familie, er der stof nok til tre livsfortællinger.
”Meen, tre gange har døden været lige i hælene på Henning. Den sidste gang fik den fat i ham et par minutter – men så var han tilbage igen – som i denne bog”. Og så må det med, at en af de smukkeste Randerspiger fængslede Henning Nyhuus såmænd selv inde i byens arrest (!)
Rigtig god og fornøjelig læsning. Bjarne Bekker, journalist og forlægger.
