Gå til produktoplysninger
1 af 1

REJSE GENNEM ISLAND

REJSE GENNEM ISLAND

En beretning om Danmarks første videnskabelige ekspedition 1752-1757, 2 bind

Af Eggert Ólafsson og Bjarni Pálsson

INDBUNDET

PRODUKTSPECIFIKATION

Varenummer: 9788712079576

Udgivelsesdato:

Forlag: Gads Forlag

På lager i webshoppen


Normalpris 599,95 DKK
Normalpris Udsalgspris 599,95 DKK

OBS! Leveres på/efter udgivelsesdatoen 20. November 2026

En storslået rejseberetning fra Danmarks første videnskabelige ekspedition.

I 1751 besluttede Frederik V i samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab at iværksætte en ekspedition til Island for at opnå øget viden om landets natur, landskaber, befolkning mv. Den tværvidenskabelige ekspedition var den første af sin art i Danmark, og den blev varetaget af to islandske studerende i København, nemlig Eggert Ólafsson, som studerede naturvidenskab, og Bjarni Pálsson, som studerede medicin. I årene 1752-1757 rejste de Island rundt og indsamlede oplysninger om landets natur og beskaffenhed, herunder dyr, planter, stenarter samt om islændingenes leveforhold og kultur.

Forskningen blev præsenteret i det nyetablerede Videnskabernes Selskab, som skaffede midler til en udgivelse om ekspeditionens resultater. Værket, Reise igiennem Island, blev udgivet i Sorø i 1772 og var skrevet på dansk. Det bidrog til international viden om forholdene i Vestnorden, idet bogen ganske hurtigt blev oversat til tysk og fransk, ligesom den kom i en forkortet udgave på engelsk. Først i 1943 udkom værket på islandsk.

Denne genudgivelse af Reise igiennem Island medtager en række af de enestående illustrationer, som blev udfærdiget i forbindelse med ekspeditionen, men som ikke blev trykt i den oprindelige bog. Desuden er værket forsynet med en kyndig indledning på baggrund af ny forskning af historikerne Daniel Henschen og Árni Daníel Júlíusson, som sætter værket og dets betydning i dansk, islandsk og internationalt perspektiv, foruden en ordliste til hjælp for læsningen.
Se komplette oplysninger


Produkter du måske også synes om..