Célines hovedværk om 1. verdenskrig er en uundværlig beskrivelse af den meningsløshed og totale desillusion som fulgte. Louis-Ferdinand Céline (1894-1961) debuterede med romanen Rejse til nattens ende i 1932, som kan opfattes som et radikalt opgør med den europæiske dannelsesroman. Værket placerede med et slag Céline i fransk litteratur og sikrede ham siden hen en plads i litteraturhistorien. Céline beskriver den europæiske humanisme og dannelsestænknings undergang i 1. verdenskrigs skyttegrave, hvorfra hans alter ego, Ferdinand Bardamu rejser sig for at konfrontere det 20. århundredes barbari. Fra Flandern over de afrikanske kolonier og kapitalismens rå USA tilbage til det kvarter i Paris, hvor Bardamu bruger sine dystre erfaringer i en slags omsorg for samfundets underste som fattiglæge
