Et barn er dødt, og Estela sidder alene i en fængselscelle og fortæller sin version af historien til de politifolk, hun tror, sidder på den anden side af spejlvæggen. Hun voksede op i det chilenske landskab og flyttede til hovedstaden for at arbejde som barnepige og hushjælp hos en rig familie. Hushjælpens tilsyneladende enkle liv forvandler sig til et repetitivt mareridt af nedværdigelser og vold, samtidig som hun på underlig vis føler en uforklarlig kærlighed til familien, hun tjener hos. Estelas undertrykte følelsesliv bliver, sammen med udmattelse og raseri, til en livsfarlig cocktail.
