Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve.
I tredje bind hører vi også om moren som presser faren til at tage kørekort og aldrig har Asle set nogen køre så langsomt. Og hun er hele tiden efter Asle, så skal han klippes og hvis han går ud af skolen bliver han sendt ud på en ø for utilpassede unge.
Om fosse og Septologien:
»Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård»
Om Jon Fosses nye roman har jeg egentlig ikke lyst til at skrive andet end: Læs den!« – Politiken
