1920-grænsen var for mange tyskere en voldsgrænse, et symbol på opportunistisk dansk udnyttelse af fransk tyskerhad. Danmark måtte være Frankrigs skabsallierede mod Tyskland, og ved hjælp af den svenske marineattaché fik man bekræftet antagelsen i sommeren 1928. Da var kaptajn Harry Lembourn fra Tøndergarnisonen blevet arresteret efter et kluntet spionageforsøg i Berlin. Tyskland udnyttede sagen til at give naboen en klar advarsel. Chokeret vendte Danmark tilbage til en entydig ”Tyskerkurs”, dvs. en aktiv tilpasning af en neutralitetspolitik til Tysklands ønsker. Man lovede under hånden Berlin at fortsætte afstraffelsen af Lembourn, når han kom ud af det tyske fængsel. Det kupforsvar af Sønderjylland med krigsveteraner og frivillige, som Lembourn havde besøgt Berlin for at hjælpe, kollapsede, og danske politikere blev bekræftet i, at dansk forsvar skulle nedrustes til et niveau, hvor det ikke kunne løse forsvarsopgaver. Som i foråret 1918 var Danmark igen klar til en 9. april.
