Efter skabelsen græder guden ved tanken om menneskenes lidelse. Med gudens tårer bliver sorgens grundstof til. I tidernes morgen føder en gigantisk muldvarp sine unger i en hule, som engang var fuld af tårer. Den graver sig vej fra Den Arabiske Halvø til det europæiske kontinent og afsætter sorgens grundstof på alt, hvad den kommer i nærheden af. Den bliver pelset i Wien i 1814, netop som Europas statsoverhoveder mødes for at lave fredsaftaler efter Napoleonskrigene. Muldvarpeskindet anvendes til at indbinde en pragtbibel og til at pudse nogle særligt smukke granater, der bliver til en perlekæde og et armbånd. Den jødiske forretningsmand Benoni, den armenske antikvitetshandler Hakob og slaveefterkommeren Grace kommer i berøring med biblen og smykkerne og knyttes dermed sammen af sorgens grundstof. De rejser gennem tiden, fra Wienerkongressen i 1814 gennem det 20. århundredes storpolitiske begivenheder og krige, og bliver vidner til både uroligheder og fremskridt i Europa.
”Sorgens grundstof” er fortællingen om menneskets sorg og længsel, om folkevandringer og politiske magtkampe, om glemsel og erindring. Og om den krig, medfølelse og kærlighed, der aldrig hører op.
