Et essay om kvindelig ambition og berømmelse. Med udgangspunkt i popsuperstjernen Taylor Swift og det feministiske kultikon Sylvia Plath udforsker Maggie Nelson deres mange fællestræk; deres uhæmmede ambitioner, deres trang til hårdt arbejde og til at øse ud af deres eget liv – og patriarkatets urgamle trang til at nedgøre, banalisere og disciplinere kvindelige kunstnere der bruger af deres eget liv i kunsten. En generøs og veloplagt blanding af populærkultur og litteraturkritik og en hyldest til to ikoniske kvindelige kunstnere fra en af de skarpeste essayister i sin generation.
