Klaus Høecks ikoniske digtsamling fra 1977, Ulrike Marie Meinhof, er sammen med hans Sorte sonetter (1981) en af de mørkeste danske digtsamlinger i det tyvende århundrede. Det er hævntørstige og uforsonlige digte om undertrykkelse og hykleri i en selvretfærdig og voldelig verden, hvor en statsmagt kan dømme og dræbe sine modstandere, mens den samtidig legaliserer sin egen vold og undertrykkelse.
Digtsamlingen har længe alene været at finde antikvarisk.
