Gå til produktoplysninger
1 af 1

ULVEN I BANJA LUKA

ULVEN I BANJA LUKA

Jens Henrik Jensen

PAPERBACK

Da CIA-agenten Jan Jordi Kazanskis kæreste Ewa forsvinder sporløst på Balkan, presses Kazanski af Krigsforbrydertribunalet i Haag til at overtage hendes mission. Han skal opspore en mytisk skikkelse i den serbiske underverden ved navn Kurjak - Ulven - og tvinge ham i vidneskranken. Uvidende om det hemmelige storpolitiske spil, der foregår bag hans ryg, indleder Kazanski en dramatisk jagt, der fører ham gennem de krigshærgede områder i Kroatien, Kosovo og Bosnien-Hercegovina.

Med en fåmælt gammel serber og en gådefuld kroatisk kvinde som rejsefæller og med ukendte forfølgere i hælene må Kazanski træde varsomt, hvis han skal gøre sig håb om at fuldføre missionen og finde Ewa i live. For på Ulvens territorium kan ethvert fejltrin blive skæbnesvangert.

Med "Ulven i Banja Luka" konsoliderer Jens Henrik Jensen sig som en af vore absolutte førende spændingsforfattere. - Jyllands-Posten

Med denne bog dokumenterer Jens Henrik Jensen, at han hører til eliten af danske thrillerforfattere med international profil. - Ekstra Bladet

intelligent og nervepirrende spænding. - Fyens Stiftstidende

Om forfatteren:
Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Kraków (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004),  Kulmanden (2007) og Spøgelsesfangen (2010). Flere af Jens Henrik Jensens bøger er udgivet i en række europæiske lande.

PRODUKT INFORMATION

Varenummer: 9788740016185

Udgivelsesdato:

På lager online

Normalpris 139,95 DKK
Normalpris 139,95 DKK Udsalgspris 139,95 DKK
Se komplette oplysninger