Din Boghandels persondatapolitik

Persondatapolitikken beskriver, hvordan Din Boghandel indsamler, opbevarer og behandler oplysninger om dig.

Persondatapolitikken gælder for alle de personoplysninger, som vi indsamler via www.dinboghandel.dk, samt for de oplysninger, du afgiver til os, når du besøger en af vores butikker eller kontakter os på telefon eller mail.

Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.

 

Datansvarlig

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger er:

Din Boghandel v/Claus Søgaard-Christensen
Sct. Clemens Torv 15
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 16339598 

Ethvert spørgsmål eller henvendelse i øvrigt vedr. persondata skal ske skriftligt til persondata@dinboghandel.dk

 

Besøg på hjemmesiden (Cookies)

Når du besøger www.dinboghandel.dk indsamler vi oplysninger om dig og din brug af webshoppen. Vi registrerer hvilke søgetermer du indtaster, din IP-adresse samt informationer om hvilke undersider du har besøgt og hvor længe. Desuden indsamler vi tekniske informationer om din browsertype, dit styresystem mv. Dette sker med henblik på at kunne optimere vores webshop samt for at kunne foretage målrettet markedsføring, når du besøger vores webshop. Nogen af disse oplysninger er endvidere nødvendige for at kunne udnytte alle webshoppens funktioner. Vi benytter cookies til indsamling af disse data. Læs mere om dette i vores cookiepolitik.

 

Indsamling af personoplysninger på kunder

Når du handler på www.dinboghandel.dk, indsamler vi ordreoplysninger om dig. Disse omfatter navn, faktureringsadresse, leveringsadresse (hvis den afviger fra faktureringsadressen), e-mail, telefonnummer, betalingsoplysninger samt en oversigt over bestilte varer.

Oplysningerne har vi brug for at kunne levere det produkt, som du har købt hos os, samt for at kunne administrere en efterfølgende henvendelse fra dig. Din e-mail indsamler vi for at kunne sende dig en kvittering og ordrebekræftelse. Dit telefonnummer bruges kun, hvis det er nødvendigt at kontakte dig i forbindelse med behandlingen af din bestilling eller levering samt til klarmelding, hvis varen afhentes i butik. Når du betaler for dit produkt, registrerer vores betalingsleverandør (se afsnittet om databehandlere) dit navn og dine kortdata. Disse oplysninger anvendes og gemmes kun til betalingsafvikling og opfyldelse af den indgåede aftale, samt til evt. efterforskning af svindel med betalingskort.

Dine ordreoplysninger bruger vi også til at kunne opfylde vores forpligtelser iht. bogføringsloven. Ifølge bogføringsloven har vi pligt til at opbevare disse informationer i minimum 5 år efter at indeværende regnskabsår er afsluttet.

Ønsker du ikke at afgive ovenstående persondata, vil du desværre ikke have mulighed for at købe produkter på www.dinboghandel.dk – men du kan altid købe produkterne i vores butikker uden afgivelse af persondata.

 

Yderligere behandlingsaktiviteter:

  • Kommunikation med potentielle kunder: Når du har spørgsmål til vores side, eller ønsker at høre mere om vores services, så kan du kontakte os via telefon 98 12 10 20 eller mail web@dinboghandel.dk. Herigennem vil vi behandle dine personoplysninger, så vi kan indgå i en dialog med dig. Vi behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med vores kommunikation. Vi vil typisk behandle følgende almindelige oplysninger: navn, e-mail og/eller telefonnummer. Vi sletter vores kommunikation med dig, når det står klart om du ønsker vores ydelser eller ej.
  • Jobansøgninger: Vi tager glædeligt imod jobansøgninger med henblik på at vurdere om de matcher et ansættelsesbehov i vores virksomhed. Hvis du har sendt en uopfordret ansøgning, så vil vi med det samme vurdere om din ansøgning er relevant, og herefter slette dine oplysninger igen, hvis der ikke er et match. Hvis du har sendt en ansøgning til et opslået job, så vil vi bortskaffe din ansøgning i det tilfælde, at du ikke ansættes, og umiddelbart efter at den rette kandidat er fundet til jobbet. Hvis du indgår i et rekrutteringsforløb og/eller ansættes til jobbet, så vil vi give dig særskilt information om hvordan, at vi behandler dine personoplysninger i denne forbindelse.

 

Databehandlere

De personoplysninger, du afgiver til os, betragtes som fortrolige og behandles med største forsigtighed. Vi videregiver persondata til udvalgte samarbejdspartnere jævnfør nedenfor. Vores samarbejdspartnere behandler eller anvender oplysninger under fortrolighed og efter ordre fra os. De må aldrig benytte data til andet formål, end det som vi har givet dem.

Vi overlader således data til samarbejdspartnere, som forestår drift, udvikling og hosting af servere og webshop samt til samarbejdspartnere i forbindelse med forbedring af webshoppen, markedsføring samt til kommunikation via mail. Derudover udleverer vi navn, adresse, e-mail og telefonnummer til det fragtfirma, der står for leveringen af din bestilling. Tilsvarende registreres dine betalingsoplysninger ved vores betalingsleverandør.

Dine personoplysninger videregives på ingen måde til andre end vores samarbejdspartnere, medmindre der er tale om særlige omstændigheder, f.eks. krav om udlevering af data fra en dansk myndighed iht. dansk lovgivning eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Videregives dine oplysninger i forbindelse med virksomhedsændringer, vil det ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

Nedenfor kan du se eksempler på samarbejdspartnere, der behandler data på vegne af os:

  • Navipartner (webshop og hosting)
  • Adyen (betalingssystem)
  • GLS og SHIPMONDO (fragtfirmaer)
  • Google (statistik og markedsføring)
  • Facebook (statistik og markedsføring)

Nogle af disse samarbejdspartnere er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret via databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45.

Kopier af certificeringerne findes her:
Google LLC - klik her
Facebook - klik her

 

Dine rettigheder

Indsigtsretten giver dig mulighed for at få at vide, om vi opbevarer oplysninger om dig og i givet fald hvilke, hvad formålet med disse oplysninger er, hvem modtagerne af oplysningerne er, samt hvor disse oplysninger stammer fra.
Du kan henvende dig til os på persondata@dinboghandel.dk. Sender du en indsigtsanmodning, skal du medsende dokumentation, for at du er den pågældende person. Vi besvarer din henvendelse inden for 4 uger.
Hvis dine personoplysninger er forkerte, kan du altid få dem rettet/ændret. Kontakt os på persondata@dinboghandel.dk.
Du kan også få dine persondata slettet. I det omfang dine oplysninger er nødvendige, f.eks. for at vi kan overholde vores bogføringsmæssige forpligtelser, er vi dog ikke forpligtet til at slette dine personoplysninger.
Du har altid mulighed for at henvende dig til os for at få dine personlige data udleveret i et almindeligt anvendt format samt til at overføre (portere) disse data til en anden dataansvarlig.
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af de personlige data. Skriv til persondata@dinboghandel.dk og specificer, hvilken behandling du gør indsigelse imod.
Du kan også klage over vores behandling af dine data til Datatilsynet. Dette gør du ved at henvende dig til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, dt@datatilsynet.dk (mail) eller +45 33 19 32 00 (telefon).

Sletning af persondata

De oplysninger, du har givet til os ved afgivelse af din ordre (navn, faktureringsadresse, leveringsadresse, e-mail, telefonnummer, betalingsoplysninger samt en oversigt over bestilte varer) opbevarer vi, som nævnt, i minimum 5 år. Oplysninger indsamlet via Google om din adfærd på og ved brug af www.dinboghandel slettes automatisk efter 36 måneder.

Sikkerhed
Vi har gennemført en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger fortabes, ændres eller de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.

Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at kunne udføre deres arbejde, har adgang til disse.

Ændringer i persondatapolitikken

Vi er til enhver tid berettiget til at lave ændringer i vores persondatapolitik. Du vil altid kunne finde en opdateret version af persondatapolitikken på www.dinboghandel.dk

Opdateret 06.02.25