Kirker er en helt naturlig del af det danske landskab. Store såvel som små byer har deres helt egne, og alle bærer de på deres unikke og ofte medrivende historie. 111 danske kirker som du skal se giver både inspiration, tips og idéer til at tage på en rejse gennem danmarkshistorien.
Bogen er en unik rejseguide, der tager dig med på tur gennem hele landet til et udvalg af danske kirker – alt fra bykirker og store landsbykirker til økirker og nærmest uanselige kapeller.
Blandt ture til velkendte kirker som Ribe Domkirke, Marmorkirken, Børglum Klosterkirke og Roskilde Domkirke finder du forslag til kirker rundt om i hele landet, der med deres arkitektur, historie, interiør og omgivelser er oplagte mål for din næste indlandstur.