I Børnestrik fra nord deler norske Christina Gjertsen strikkeopskrifter på flotte sweatre og tilbehør til børn i alderen 1-14 år.
De populære modeller Multebær, Dværgbirk og Riddu m.m. fra hendes første bog Strik fra nord finder du her i børnestørrelse sammen med nogle helt nye design.
Hvert design er prydet med et unikt mønster, og du finder opskrifter på varme sweatre, huer og pandebånd til både små og store friluftsbørn.
Opskrifterne er enkle og lige til at gå til, så både nybegyndere og garvede strikkere kan være med. Derudover er alt strikket i lækkert uldgarn i forskellige tykkelser og friske farver, der gør glad.