””Satans!” tænkte Jean, thi han var en kirkens mand.” Historien begynder i det Herrens år 1583 i et kloster i Paris, vittigt og højpandet som i en roman af Umberto Eco, og ender i et middelalderligt orgie i Berlin efter den endegyldige pandemi i den meget nære fremtid. I centrum er historien om Madame, der sætter punktum for sit livsværk, og vandrer gennem byen til et kloster for at indtræde som nonne i Den Højeste Orden. Men ved selvsamme dags midnat stiger hun ned i Underverdenen i en klassisk berliner tabledance bar for der at indtræde i de sorte danserinders orden. Derfra bevæger hun og denne guddommelige komedie sig som et pendul mellem himmel og helvede, dag og nat, sjæl og legeme, renhed og hor. Til sidst står hun og læseren ved verdens ende, hvor tiden og sproget ophører.
