I 1971 var der tre begivenheder, der for alvor satte gang i opgøret med modernismen: Bøgerne BO-miljø (Ingrid Gehl) og Livet mellem husene (Jan Gehl), samt en stort anlagt konkurrence om tæt-lavt boligbyggeri.
Budskaberne vandt straks gehør blandt ikke-fagfolk, der med forfærdelse havde oplevet brutale gadegennembrud, nedrivning af hele kvarterer og en gold og afvisende kranspors-arkitektur. Derimod var modtagelsen blandt fagfolk forbeholden.
Men ideerne sejrede, bilerne blev fordrevet fra bymidterne, og i en række bebyggelser blev demonstreret større omsorg for mennesker. Det gav en væsentlig bedre by- og boligkvalitet.
I bogen Den menneskelige dimension genoptrykkes de originale, banebrydende bøger, og der gøres status over 50 års udvikling. Eksisterende bymidter både i Danmark og ude i verden har taget ved lære af de to grundbøger, hvorimod mange nye bydele – også i Danmark – stadig bygges efter forældede og menneskefjendske principper.
Den menneskelige dimension overses fortsat i meget af dagens byggeri.
