ALT ÅNDEDE FRED OG IDYL. INDTIL DEN FØRSTE PIGE FORSVANDT … Da Chloe Davis var 12 år, forsvandt seks teenagepiger i hendes lille hjemby i Louisiana. Hun fandt det afgørende bevis og fældede sin egen far, der blev dømt som seriemorder og fængslet på livstid. Lige siden den traumatiske oplevelse har hun haft svært ved at forlige sig med sandheden. I dag, 20 år senere, arbejder Chloe som psykolog og er ved at forberede sit bryllup. Selv om hun endelig mærker den skrøbelige lykke, hun har arbejdet så hårdt for at opnå, føler hun ofte, at hun ikke har kontrol over sit eget liv. Så da en lokal teenagepige pludselig forsvinder, kommer minderne fra dengang tilbage med fornyet kraft. Er Chloe paranoid, og ser hun paralleller til sin fars sag, som ikke er der, eller er hun for anden gang i sit liv tæt på endnu en morder?