Fortiden er et fremmed land, siger digteren. De gør tingene anderledes der.
Georg Metz besøger i denne livfulde erindringsbog sin fortid, den barndom som eksisterer i de stumper erindringen rummer, men som i al deres tilsyneladende fortrolighed kun bekræfter distancen mellem nu og dengang.
Og fortidens fortælling er ikke en ubrudt linje fra fødsel til ungdom, men fragmenter knyttet sammen af et senere sprog i såvel sikre som famlende forestillinger – i digt og sandhed.
Det er barndommens land.
Og vi på en rejse tilbage til de begyndende 1950’ere, da det endnu var efterkrig i Danmark, og fremtiden endnu ikke rigtig var begyndt.
